Sankebingo – Sommer

Sankebingo – Sommer

– med Natur på Tur og Oplev Furesø

I samarbejde med Natur på Tur inviterer vi på aktiviteter i naturen. Sæt ekstra krydderi på skovturen med naturaktiviteten ”Sankebingo – Spis naturen”, tag de vilde urter med hjem og prøv opskrifterne af i dit eget køkken.

Du finder opskrifter og Sankebingo i din picnicboks, men kan også downloade dem herunder:

Download Sankebingo Sommer her

Nedenfor finder du den originale Sankebingo plade, samt tilhørende opskrifter, som stadig er tilgængelige som download.

Download Sankebingo her
Download opskrifter her

Kom ud med Natur på tur

Danmark lukker ned, men naturen holder stadig åbent. Og natur har vi heldigvis rigtig meget af i Furesø. Vi har allieret os med det lokale initiativ Natur på tur for ideer til aktiviteter i det fri for hele familien.

Naturen er i denne tid endnu mere et frirum end den plejer at være. Her må vi stadig ses og være aktive sammen – så længe vi selvfølgelig overholder myndighedernes råd og retningslinjer.

Vi er nok nogle stykker, der nyder at gå eller løbe en tur, drikke kaffen med et tæppe på terrassen eller have tid til forårshaven. Men hvordan lokker man børnene væk fra skærmene og med ud? ”Det er blandt andet det, som jeg på Facebooksiden Natur på tur giver mine bud på”, fortæller Nina Bonnén Mourier, der står bag Natur på tur.

Foto: Nina Bonnén Mourier

Inspiration til aktiviteter i naturen

I denne og næste uge, hvor rigtig mange børn er sendt hjem fra skole og institutioner har Natur på tur ekstra fokus på aktiviteter med afsæt i udeskole, der kan give børn og voksne nogle gode timer sammen i naturen.

Aktiviteterne spænder fra formidling af naturen omkring os, til fx vejrundersøgelser og lege i naturen. Fælles for aktiviteterne er, at afsættet er den nære natur i Furesø.

”Jeg håber, at jeg med Natur på tur kan inspirere flere til at komme mere ud. På en grå dag med byger og masser af vind, er det bare mere nærliggende for mange at klistre fast på sofaen med telefonen eller en tablet. Men laver man en regnmåler og en vindmølle og trækker i regntøjet og gummistøvlerne, så er vejret pludselig forandret fra møgvejr til en god forudsætning for nogle sjove aktiviteter sammen”, fortæller Nina. 

Foto: Nina Bonnén Mourier

Pop up begivenheder i Furesø

Natur på tur inviterer løbende på ture eller andre begivenheder. Indtil videre har der været vinterbadning siden nytår i Søndersø og refleksjagt i juleferien på Flyvestationen i Værløse. Nu inviterer Natur på tur i samarbejde med Oplev Furesø alle børn og barnlige sjæle på Naturbingo. Bingopladen henter I kvit og frit her og alle billederne på bingopladen er taget i området omkring Søndersø og Flyvestationen i Værløse.

”Naturbingo har lidt karakter af skattejagt, og jeg håber, at pladen kan lokke Furesø familierne en tur rundt om fx Søndersø. Det er en tur på gode fem km, og det vil jeg mene, at rigtig mange børn kan klare, hvis bare motivationen er i orden. Man kan jo som familie spille sammen eller have hver sin plade. Præmien må man selv sørge for”, smiler Nina.

Målet er, at der hver uge mens skoler og arbejdspladser er lukket ned, vil være en ny pop up aktivitet i Furesøs dejlige natur. Følg med i Oplev Furesøs nyhedsbrev for kommende pop up events og på Natur på turs facebook for løbende inspiration til aktiviteter i naturen.  

Natur på Tur

Natur på tur er inspiration til både ture og aktiviteter i naturen året rundt, hvor alle kan være med. Her er der inspiration til både den garvede naturrotte og til nybegynderen. Bag Natur på tur står Nina Bonnén Mourier, der er uddannet naturformidler og friluftsinstruktør. Følg Natur på tur på Facebook, eller læs mere på www.naturpåtur.dk.

Sådan kom Furesø’s nye vartegn op at flyve

Sådan kom Furesø’s nye vartegn op at flyve

Hvis der er nogen, der står sammen i tykt og i tyndt, så er det arrangørerne af Furesø’s to største signaturevents: Store Flyvedag og Furesø Picnicfestival.
Mikael Boutrup og Eva Vedel har begge på privat initiativ og for egen økonomisk risiko skabt og udviklet de to årlige arrangementer, der både trækker stamgæster fra lokalområdet og er med til at sætte Furesø stærkt på landkortet overfor både tilflyttere og turister.

Selvom det ikke er nogen hemmelighed, at begge arrangører kæmper for at få enderne til at nå på de to store arrangementer, var de rørende enige om, at de ville gå sammen for at sikre hovedsponsoratet af Furesø’s nye vartegn ved Furesøbad.

”Det giver så god mening at bidrage til at få dette nye vartegn og symbol på Furesø’s kerneværdier op at flyve”, siger Mikael Boutrup, der er arrangør af Store Flyvedag og stifter af virksomheden IT-terminalen. ”Begge vores arrangementer foregår i den unikke Furesø natur og har fokus på samvær og fællesskab og disse værdier er denne skulptur en evig reminder om”, fortsætter han.

Eva Vedel, der er arrangør af Picnic Festivalen og Oplev Furesø samt stifter af virksomheden Expo Viva med ekspertise i oplevelsesdesign, turisme og branding, supplerer: ”Der er ikke noget som mad og en skovtur, der kan samle folk og skabe glæde og oplevelser på tværs af generationer. Og da jeg så, hvor ambitiøst og engageret den lokale Furesø-kunstner Barbara Kaad Ostenfeld, med kunstnernavnet BAKAOS (Art by BAKAOS) gik til værks, besluttede jeg at gå all in for at sikre dette permanent vartegn.”

Barbara Kaad Ostenfeld/BAKAOS har selv et stort bankende hjerte for Furesøbad, og nu også en hjertesten, ved indgangen til den skønne Furesø oase. Barbara er kendt for sit farverige fantasifulde og legende Doodle Art univers, med tegninger der foldes ud på den store 1,8 tons store granitsten som en hyldest til Furesøs værdier. Man kan følge arbejdet i Barbara’s Atelier ved Furesøbad nogle dage endnu, mens stenen færdiggøres.

”Det har været et fantastisk projekt, og det er ikke kun solen der har fået mine kinder til at rødme, men også de mange positive tilkendegivelser fra hundrevis af forbipasserende. Nogle er også kommet med sjove input til, hvad jeg kunne tegne på stenen, og jeg har ladet mig inspirere af noget af det – og ikke mindst omgivelserne. Blandt andet en havfrue, som jeg har valgt at kalde en søfrue, da det passer bedre til Furesøen. Med værket ønsker jeg at lave et univers, hvor de besøgende på Furesøbad kan gå på opdagelse, og løbende opdage nye ting.”, afslutter Barbara Kaad Ostenfeld/BAKAOS.

Tine Hessner, udvalgsformand for Kultur, Fritid og Sport, har også begejstret fulgt den kreative udvikling af det nye vartegn, som mange borgere allerede har taget til sit hjerte.

Hvad skulpturen skal hedde, kan man være med til at give sit bud på, når stenen er færdig.
Der sættes billetter til ”Blunch” på Restaurant Furesø Marina, med udsigt til stenen, på højkant.

Udover Mikael Boutrup (Store Flyvedag) og Eva Vedel (Furesø Picnicfestival), bidrager følgende med materialer m.v.: Restaurant Furesø Marina, Flügger Farver, STARK Enterprise og Værløse Bymidte.

Bakaos sten
Her ses Furesø-kunstneren BAKAOS, alias Barbara Kaad Ostenfeld (Art by BAKAOS) og de to hovedbidragsydere Mikael Boutrup (Store Flyvedag) og Eva Vedel (Furesø Picnicfestival). Fotokredit: Lasse Winther.

Kontakt: Eva Vedel, tlf. 21207585, Mikael Boutrup, tlf. 22 96 30 99, Barbara Kaad Ostenfeld, tlf. 26 79 14 89

Tag på Smags-Safari i Naturpark Mølleåen

I samarbejde med ”Smag på Nordsjælland” byder Picnic Festivalen på en specialkomponeret smagsrute i den gudesmukke Naturpark Mølleåen, når Picnic Festivalen skydes fra start lørdag d. 2. juni.

I gårdbutikkerne kan du møde bonden, madhåndværkeren og kokken i deres rette element og smage på årstidens råvarer direkte fra marken!

Sammensæt din tur, så den passer til dine interesser, din familie og din cykelform. Det er et enestående cykelområde og du kan eventuelt vælge at tage cyklen med i toget og stå af på enten Ølstykke eller Farum Station, der ligger i hver sin ende af naturparken. Kommer du i bil, er der skønne vandrestier og picnicspots i området. Er det badevejr, anbefaler vi at lægge turen omkring Buresø Bad.

Tag hele ruten, vælg et par steder ud eller hop med på en guidet oplevelsestur på cykel. Husk at booke dine madoplevelser på forhånd på picnicfestival.dk! Begrænset antal pladser!

Herunder kan du se ruten og hvad der er på oplevelsesmenuen!

Smag på årstiderne i Nordsjælland

Smag på Nordsjælland ændrer sig med årstiderne, og hver sæson har sin charme og begivenheder. Nu er der kommet et kort, der viser vej til de mange gårdbutikker, så du hele året kan opleve maden og madhåndværkernes tryllerier med råvarer, de dyrker lokalt.

Du kan se kortet her! Kortene fås også som fysiske kort i gårdbutikkerne på picnicruten d. 2. juni.

Vil du løbende følge med i årets gang hos de lokale fødevareproducenter, kan du læse mere her!

Foreløbig glæder vi os til at se dig på smagssafari d. 2. juni!

Se hele programmet for både lørdag og søndag på Picnic Festivalen Her!

Tilmeld nyhedsbrev

Video Fra Picnicfestival


Læs mere her

Kontakt

Oplev Furesø
E-mail: info@oplevfuresoe.dk
Telefon: 21 20 75 85
CVR nr. 30 35 59 97

Cookie- & Privatlivspolitik 
Handelsbetingelser
Copyright © 2019 Expo Viva ApS
All rights reserved

English
X