Da vi skød Picnicfestivalen fra start for 4 år siden, var det den lokale grafiker Tina Lindstam fra Ideas4You, der udviklede logoet for Furesø Picnicfestival. Kravet var, at logoet i sig selv skulle signalere skovtur og både fungere som et logo, men også som et symbolsk billede for Picnicfestivalen.

Tina ramte plet første gang og vi høster fortsat mange roser for logoet. TAK TINA!

Vi er nu i luften med Oplevfuresoe.dk, som samler de unikke Furesø oplevelser, signaturevents og madoplevelser året rundt.

Tina var heldigvis ligeså begejstret som os for den nye side og tilbød derfor at komme med et bud på et logo.

Denne gang var kravet, at logoet gerne skulle signalere nysgerrighed, oplevelsesappetit, grønne oplevelser og oplevelser for alle aldre.
Sjældent har jeg oplevet en grafiker, der både besidder et stort kreativt gen, har øje for, at logoet skal kunne tale for sig selv og kunne virke på mange kommunikationskanaler, har sans for æstetikken og bare leverer varen i første hug.

Hun gjorde det igen!

Se det nye Oplev Furesoe logo her og tjek den nye side ud Oplevfuresoe.dk

Læs mere om Tina Lindstam, ideas4you